ForsideNyhederProfilProjekterHvem er viYdelserPresseNetværk/KunderKontakt
 

 

FLERE OASER I HOVEDSTADEN

En vision for en grøn metropol.
Københavns Kommune vil være verdens miljømetropol. Det betyder bl.a., at København vil være en grøn hovedstad med et unikt storbymiljø.

Københavns Kommune har sat to ambitiøse mål for København som Miljømetropol 2015. For det første skal 90 % af københavnerne i 2015 kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter. For det andet er det målet, at københavnerne i 2015 besøger byens parker, naturområder, havnebade og strande dobbelt så ofte som i dag

Københavns grønne områder skal bidrage til at give byen en stærk grøn identitet, baseret på bæredygtighed og høj livskvalitet. Det betyder, at byens grønne områder skal være indbydende, funktionelle og miljømæssigt bæredygtige. Byens grønne rum skal bidrage til byens liv og være tilgængelige for alle.  Visionen består af 3 initiativer:

  • Udvikling af eksisterende parker

  • Anlæg af lommeparker

  • Træplantninger

Samarbejde om visionen
Udarbejdelsen af baggrundsmateriale og visionsdel er sket i et tæt samarbejde mellem Ekstrakt og Københavns Kommune. Ekstrakt har bidraget med konkret viden om grøn planlægning og været med til at skrive og sammenfatte baggrundsmateriale og visionsdel, samt udarbejdet illustrationer og oplæg til layout. Arbejdet er udført for Center for Park og Natur, Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen.

   
   

Sag: Visionsudvikling af grøn hovedstad.

Samarbejdspartner: Københavns Kommune, Center for Park og Natur.

Tid: Februar 2008 - April 2008

Læs mere:

http://www.bondam.dk

http://www.bondam.dk