TOFTEGÅRDS PLADS
Hvordan kan Toftegårds Plads bedst bidrage til bydelens mangfoldighed? Skal der være boldbaner og badeland? Eller skaterbane, multikunst og byhaver? Det er nogle af de spørgsmål Københavns Kommune gerne vil have svar på gennem en indledende dialogproces.
Toftegårds Plads har længe haft brug for et ansigtsløft. Derfor er Københavns Kommune i gang med at forberede en åben idékonkurrence. Idékonkurrencen skal give forskellige bud på, hvordan Toftegårds plads kan forandres fra en forblæst trafikplads til et byrum, som bidrager til Valbys alsidige og sprudlende byliv.
Planlægning og tilrettelæggelse af dialogprocessen sker i et tæt samarbejde mellem Ekstrakt og Københavns Kommune.
En vigtig del af dette arbejde er en række workshops med forskellige temaer, metoder og interessentgrupper, her iblandt Valby Agendacenter, Dansk Handicapforbund, Ældrerådet, børn og unge fra Zone 2 og Kraftwerket, mfl. Interessentgrupperne er udvalgt i samarbejde med Valby Lokaludvalg, der også bidrager til workshoppen.
Formidling er en vigtig del af at forberedelsen og skal ske i god tid. Ekstrakt har udarbejdet annoncer, flyers og posters og stået for pressekontakt.
|